forside   ·   jeg tilbyder   ·   fagligt fokus   ·   erfaring   ·   praktisk   ·   kontakt

NYHED:
Supervisionsgruppe for psykologer på vej mod autorisation

Jeg starter en ny supervisionsgruppe for psykologer på vej mod autorisation. Der tilbydes gruppebaseret sagssupervision, som opfylder autorisationsordningens krav om ekstern supervision. Supervisionen sker på baggrund af deltagernes egne kliniske sager og medbragte problemstillinger af enten faglig eller personlig/fagrelateret art. Gruppen vil blive inddraget til refleksion og træning.

Gennem mere end tyve år som psykolog har jeg videreuddannet mig indenfor flere retninger; især den systemiske, psykodynamiske og kognitive tilgang. I de senere år har jeg mest været optaget af de nyere bølger indenfor den kognitive retning, primært Mindfulness og Compassion Focused Therapy. Jeg arbejder integrativt og pragmatisk, og med en tro på at det er vigtigt, at have mange forskellige slags ‘redskaber i værktøjskassen’. Jeg mener at psykoterapi er en kreativ proces, hvor metoden må tilpasses den enkelte klient, og hvor de non-specifikke faktorer spiller en væsentlig rolle for forløb og effekt. Dette vil afspejle sig i min rolle som supervisor.

Antal deltagere: 3-5
Pris: Den samlede pris pr session á 3 timer er 4500 kr fordelt på det aktuelle deltagerantal.
Sted: Vestergade 45A, 1.sal.th, 8600 Silkeborg
Tidspunkt: Der planlægges én session pr måned. Der er indtil nu aftalt to datoer: den 23/1-2014 kl 13-16 og den 21/2-2014 kl 9-12. Datoer og tidspunkter kan dog ændres efter ønsker og behov.
Tilmelding og spørgsmål: jmj@psykolog-gruppen.dk eller tlf 26806435
Tilmelding er bindende for fem sessioner ad gangen.
Psykolog-gruppen · Søndergade 14, 1.tv. · Silkeborg · tlf.+fax: 8680 6436 · jmj@psykolog-gruppen.dk
webdesign by ddsign.dk